BETINGELSER FOR OPHOLD
1. ANVENDELSE
1.1 Disse handelsbetingelser finder anvendelse mellem dig som kunde (herefter benævnt ”Kunden”) og
Hotel Hamlet Helsingør ApS (herefter benævnt ”Hotel Hamlet”) vedrørende værdibeviser eller ophold
solgt/formidlet til Kunden af Hotel Hamlet via hjemmesiden www.hotelhamlet.dk
1.2 Handelsbetingelserne finder – med de nødvendige tilpasninger – også anvendelse på produktgavekort og
beløbsgavekort solgt/formidlet af Hotel Hamlet til Kunden til køb af værdibeviser eller ophold på
www.hotelhamlet.dk
2. GYLDIGHED
2.1 Handelsbetingelserne er gældende fra 1. januar 2021, og gælder i mangel af anden skriftlig aftale for
ethvert salg af værdibeviser, ophold og gavekort, som Hotel Hamlet foretager til Kunden efter denne dato.
2.2 Hotel Hamlet tager forbehold for senere ændringer af handelsbetingelserne. Hotel Hamlets til enhver
tid opdaterede handelsbetingelser findes på Hotel Hamlets hjemmeside www.hotelhamlet.dk.
3. KUNDENS BESTILLING AF VÆRDIBEVISER & OPHOLD
3.1 Børn og unge under 18 år er ikke myndige, og kan derfor ikke med bindende virkning på egen hånd
erhverve værdibeviser og ophold via www.hotelhamlet.dk. Ved Kundens bestilling af værdibevis eller
ophold på www.hotelhamlet.dk bekræfter Kunden samtidig overfor Hotel Hamlet, at Kunden er minimum
18 år gammel og myndig.
3.2 Værdibeviser og ophold solgt af Hotel Hamlet kan alene bestilles af Kunden via Hotel Hamlets
hjemmeside www.hotelhamlet.dk.
3.3 Kundens bestilling af værdibevis og ophold på www.hotelhamlet.dk betragtes som Kundens personlige
henvendelse på Hotel Hamlets handelssted i Danmark.
3.4 Ved Kundens gennemførsel af betaling af værdibevis eller ophold på www.hotelhamlet.dk, anses
aftalen som indgået.
3.5 Ved Kundens gennemførsel af betaling skal navnet på bestiller og navnet på kortindehaver være
identiske. Ved evt. mistanke om kreditkortsvindel, vil der rettes krav mod bestiller om, at betale et evt.
skyldigt beløb.
3.6 Ved evt. mistanke om svindel, forbeholder Hotel Hamlet sig retten til, at suspendere ethvert køb
foretaget på www.hotelhamlet.dk indtil det er undersøgt, hvorvidt der er tale om svindel eller ej.
3.7 Ved Kundens bestilling af et værdibevis eller ophold på www.hotelhamlet.dk anmoder Hotel Hamlet
Kunden om en række oplysninger, der skal bruges i forbindelse med formidlingen til Kunden. Oplysningerne
fremgår af den bekræftelse, der sendes til Kundens e-mail umiddelbart efter Kundens bestilling.
3.8 Efter Kundens bestilling på www.hotelhamlet.dk, sender Hotel Hamlet en ordrebekræftelse til Kunden
pr. e-mail.
3.8.1 Værdibeviserne/ordrebekræftelserne indeholder oplysning om, hvornår og hvordan
værdibeviset/købet udnyttes af Kunden hos Hotel Hamlet. Værdibeviserne indeholder endvidere et
referencenummer. Referencenummeret skal Kunden anvende ved efterfølgende korrespondance med
Hotel Hamlet.
3.9 Såfremt det undtagelsesvist ikke er muligt for Hotel Hamlet at efterkomme Kundens bestilling af
værdibevis eller ophold, informerer Hotel Hamlet Kunden herom hurtigst muligt efter Kundens bestilling. Er
betaling allerede helt eller delvist erlagt af Kunden, refunderes denne til Kunden uden ugrundet ophold.
3.10 Ved gennemført bestilling accepterer Kunden også, at Hotel Hamlet sender Kunden servicemails i
forbindelse med det bestilte.
4. KUNDENS UDNYTTELSE AF VÆRDIBEVIS OG OPHOLD
4.1 Værdibeviser og ophold solgt af Hotel Hamlet til Kunderne kan udelukkende indløses hos Hotel Hamlet.
4.1.1 Når Kunden i de pkt. 4.1 anførte tilfælde ønsker at udnytte sit værdibevis, skal Kunden rette
henvendelse direkte til Hotel Hamlet. Hotel Hamlets virksomheds- og kontaktoplysninger fremgår altid af
Kundens værdibevis. Ved udnyttelsen af værdibeviset skal Kunden medbringe værdibeviset og aflevere
dette til Hotel Hamlet.
4.1.2 Når Kunden har indløst værdibeviset ved at foretage reservation/booking direkte hos Hotel Hamlet, er
reservationen/bookingen låst, og Kunden kan alene foretage ændringer heri, såfremt dette tillades i
henhold til Hotel Hamlets afbestillingsregler.
5. PRISER, GEBYRER OG BETALINGSBETINGELSER
5.1 Medmindre andet fremgår eksplicit ved Kundens bestilling af et værdibevis, ophold og gavekort på
www.hotelhamlet.dk, er alle priser på hjemmesiden angivet i danske kroner (DKK) og inklusive told, moms
og øvrige afgifter, men eksklusive bestillingsgebyr, jf. pkt. 5.4, evt. tillæg og betalingskortgebyr, jf. pkt. 5.6.
5.2 Tilbudspriserne på www.hotelhamlet.dk består af flere komponenter som udbydes af den enkelte
hotelvirksomhed. Såfremt prisen fastsættes som en procentsats af hotelvirksomhedens listepriser for de
pågældende oplevelser vil samme ophold have været udbudt til listepris af hotelvirksomheden i mindst 6
uger forud for offentliggørelsen på www.hotelhamlet.dk.
5.3 Hotel Hamlet kan med jævne mellemrum tilbyde samme type ophold til forskellige priser.
Prisstrukturen er dynamisk og Kunden kan derfor ikke forlange at få samme ophold til en tidligere set pris
eller omvendt få refunderet delvist beløb for en tidligere købt ophold.
5.4 Betaling for et af Kunden bestilt værdibevis eller ophold debiteres sammen med bestillingsgebyret
Kundens betalingskort ved bestilling på www.hotelhamlet.dk . Hotel Hamlet accepterer betaling med Visa,
Visa Electron, Mastercard, Mastercard Maestro.
6. FORTRYDELSESRET (IKKE PAKKEOPHOLD), JF. FORBRUGERAFTALELOVEN
6.1 Når Kunden via www.hotelhamlet.dk har indgået aftale med Hotel Hamlet om salg til Kunden af et
værdibevis eller et ophold, har Kunden 14 dages fortrydelsesret, jf. forbrugeraftaleloven. Fristen for at gøre
fortrydelsesretten gældende løber fra tidspunktet for Hotel Hamlets fremsendelse af værdibeviset eller
ordrebekræftelsen til Kunden pr. e-mail.
6.1.2 Såfremt Kunden har indløst eller benyttet det erhvervede værdibevis eller værdibeviset er udløbet,
kan den i pkt. 6.1 omtalte fortrydelsesret ikke længere gøres gældende af Kunden. Værdibeviset anses som
benyttet eller indløst, når Kunden har foretaget reservation/booking hos Hotel Hamlet, jf. pkt. 4.1.2.
6.1.3 Når Kunden har indløst eller benyttet sit værdibevis ved reservation/booking hos Hotel Hamlet, kan
afbestilling af den foretagne reservation/booking kun ske i henhold til den pågældende afbestillingsregler.
6.1.4 I visse tilfælde kan der forekomme specielle annulleringsregler. Her kan være tale om at annullering
frafalder uanset anvendelse/benyttelse af værdibevis eller ophold efter de 14 dages fortrydelsesret mv.
Disse vil altid fremgå af kampagnetilbuddet.
6.1.5 Kunden kan udnytte den i pkt. 6.1 omtalte fortrydelsesret ved at sende referencenummer eller
bestillingsnummer til Hotel Hamlet. For at fremme Hotel Hamlets ekspedition opfordres Kunden til at
angive, at henvendelsen vedrører udnyttelse af fortrydelsesretten.
6.1.6 Ved Kundens rettidige udnyttelse af fortrydelsesretten, jf. pkt. 6.1, tilbagebetaler Hotel Hamlet det for
værdibeviset erlagte beløb samt bestillingsgebyr opkrævet, jf. pkt. 5.4. Tilbagebetaling sker til det
betalingsmiddel, med hvilket Kunden har betalt. For så vidt angår produkt- og beløbsgavekort
tilbagebetaler Hotel Hamlet kun direkte til Kunden. Hotel Hamlet tilbagebetaler således ikke til
ihændehaveren af et gavekort med mindre ihændehaveren er Kunden.
6.1.7 Hotel Hamlet bestræber sig på at tilbagebetaling krediteres Kundens konto inden 8 dage fra Kundens
udnyttelse af fortrydelsesretten. Har Kunden betalt med MasterCard, kan der dog gå op til 40 dage, førend
det tilbagebetalte beløb krediteres kundens konto.
7. UDLØB OG FORÆLDELSE AF VÆRDIBEVISER
7.1 Værdibeviser skal udnyttes inden udløb af den frist, der er fastsat i det pågældende værdibevis.
7.1.1 Såfremt Kunden efter de 14 dages fortrydelsesret jf. pkt. 6.1 og senest indenfor 30 dage efter udløb af
den i værdibeviset anførte udnyttelsesfrist, retter henvendelse til Hotel Hamlet herom, krediteres Kunden
ikke-udnyttede værdibeviser, med et beløb svarende til den pris, Kunden betalte for det pågældende
værdibevis – dog fratrukket gebyrer, jf. pkt. 5.4 og 5.6, samt et administrationsgebyr på 10 pct. af
værdibevisets pris. Dette gør sig dog ikke gældende såfremt andet er oplyst i kampagnetilbuddet.
7.1.2 Såfremt Kunden rettidigt udnytter den i pkt. 6.1 beskrevne fortrydelsesret, og i den forbindelse
anmoder Hotel Hamlet om at kreditere erlagte beløb, krediterer Hotel Hamlet Kunden det beløb, som
Kunden, jf. pkt. 6.1, var berettiget til at få tilbagebetalt. Hotel Hamlet opkræver i disse tilfælde ikke
administrationsgebyr af Kunden.
7.1.3 Såfremt Kunden ikke, indenfor 30 dage efter udløbet af den i værdibeviset anførte udnyttelsesfrist,
retter henvendelse til Hotel Hamlet med henblik på refundering, mister Kunden definitivt retten til at få
nogen del af det for værdibeviset erlagte beløb refunderet.
7.1.4 Beløbsgavekort solgt af Hotel Hamlet udløber 2 år fra datoen for gavekortets fremsendelse til Kunden
pr. e-mail.
7.1.5 Uanset det ovenfor anførte kan Kunden indenfor 30 dage efter indtrådt forældelse annullere et
gavekort ved at videresende e-mail indeholdende faktura og gavekort til Hotel Hamlet på
booking@hotelhamlet.dk eller ved at fremsende kopi af fakturaen og gavekortet til Hotel Hamlet Helsingør
ApS, Bramstræde 5, 3000 Helsingør. For at fremme Hotel Hamlets ekspedition opfordres Kunden til at
angive, at henvendelsen vedrører annullering samt at oplyse navn, adresse, e-mail adresse og
telefonnummer.
7.1.6 Ved Kundens rettidige udnyttelse af retten til at annullere, jf. pkt. 7.1.5, refunderer Hotel Hamlet
Kunden et beløb svarende til den pris, Kunden betalte for det pågældende gavekort, dog fratrukket
gebyrer, jf. pkt. 5.4 og 5.6, samt et administrationsgebyr på 10 pct. af gavekortets værdi.
8. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
8.1 Når Kunden bestiller et værdibevis. Ophold eller gavekort på www.hotelhamlet.dk, indhenter Hotel
Hamlet relevante personoplysninger om Kunden.
8.2 Visse oplysninger registreres automatisk, fordi Kunden ved at besøge hjemmesiderne efterlader en
række elektroniske spor, idet Kundens browser automatisk sender informationer til Hotel Hamlets server.
De elektroniske spor Kunden efterlader sig omfatter blandt andre:
– Den hjemmeside kunden kom fra, inden Kunden besøgte www.hotelhamlet.dk
– Hvilke undersider Kunden har besøgt på www.hotelhamlet.dk og hvornår
– Hvilken browser Kunden bruger
– Kundens IP-adresse
– Kundens operativsystem
8.3 Det er herudover frivilligt, om Kunden vil afgive personoplysninger til Hotel Hamlet. Adgangen til
www.hotelhamlet.dk kan imidlertid være begrænset, såfremt Kunden ikke ønsker at afgive oplysninger om
sig selv.
8.4 Indhentede oplysninger opsamles og bruges til administration og markedsføring af Hotel Hamlets
ydelser.
8.5 Hotel Hamlet videregiver ikke personoplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet samtykke
hertil.
8.6 Ved henvendelse til Hotel Hamlet kan Kunden få oplyst, hvilke oplysninger der er indsamlet, formålet
hermed, og hvorfra oplysningerne stammer. Hvis Kunden mener, at Hotel Hamlet misbruger Kundens
personoplysninger, kan Kunden gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne.
8.7 Den dataansvarlige er Hotel Hamlet Helsingør ApS, Bramstræde 5, 3000 Helsingør.
9. BRUG AF COOKIES
9.1 Hotel Hamlet anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen på www.Hotelhamlet.dk og til den
fortsatte udvikling af hjemmesiden. Hotel Hamlet følger lovgivningen for brug af cookies.
10. REKLAMATION OG ERSTATNINGSANSVAR
10.1 Vil kunden påberåbe sig en mangel ved et ophold, som Hotel Hamlet sælger, skal Kunden give Hotel
Hamlet meddelelse herom inden straks tid efter, at Kunden har opdaget manglen. I modsat fald mister
Kunden retten til at påberåbe sig manglen.
10.2 Hotel Hamlets erstatningsansvar overfor Kunden er i alle tilfælde begrænset til et beløb svarende til
den betaling, Kunden har erlagt for sit køb.
10.3 Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme.
Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Hotel Hamlet på
booking@hotelhamlet.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke
og Hotel Hamlet først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil
ikke være muligt.
10.4 Opnås løsning ikke jf. pkt. 10.3 kan der rettes henvendelse til det relevante nævn på området,
Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Henvendelse sker via www.forbrug.dk. Du
kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis
du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: ec.europa.eu/consumers/odr/
11. FORCE MAJEURE, UDEFRAKOMMENDE OMSTÆNDIGHEDER, MV.
11.1 Hotel Hamlet er ikke erstatningsansvarlig overfor Kunden, når der efter Kundens erhvervelse af et
værdibevis eller et ophold via www.hotelhamlet.dk indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter
Hotel Hamlets formidling af værdibeviset eller opholdet til Kunden. Sådanne omstændigheder kan bl.a.
være edb-vira, hacking, DOS- eller DDoS-angreb, spam eller anden unormal belastning af Hotel Hamlets
systemer, påbud fra offentlige myndigheder og rettighedshavere, eller andre omstændigheder, som Hotel
Hamlet ikke har direkte kontrol over.
11.2 Såfremt en eller flere af de forannævnte omstændigheder indtræder, er Hotel Hamlet efter eget valg
berettiget til at udskyde formidlingen af værdibeviset eller opholdet, eller til ansvarsfrit at annullere den
aftalte formidling helt eller delvist.
12. LOVVALG
12.1 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Hotel Hamlets formidling af værdibeviser, ophold og
gavekort, samt tvister vedrørende udnyttelsen af sådanne værdibeviser, ophold og gavekort herunder
eksistens eller gyldighed, skal afgøres under anvendelse af dansk ret og sager skal indbringes for en dansk
domstol.
KONTAKTOPLYSNINGER
Hotel Hamlet Helsingør ApS
Bramstræde 5
3000 Helsingør
CVR 42298042