OM HOTEL HAMLET

Om hotellet

Hotel Hamlet har hjemme i en gammel bygning med meget historie. Allerede i 1704 var bygningen indrettet til skipperherberg, og mange søfarende blev indlogeret.

I starten af 1800-tallet blev Missionshotellet etableret på de øverste etager mens et varehus åbnede i stueetagen. Senere overtog missionshotellet også stueetagen og kørte hotellet videre indtil det i 1985 blev til Hotel Hamlet.

Nogle husker måske at hotellet i en periode også havde navnet ”Madam Sprunck”.

Fredericke Christine Reiersen blev i 1781 viet til den unge justitsråd og translatør fra sundtoldbyen Helsingør, Andreas Christian Sprunck. Hendes far drev et herberg og hendes mor sørgede for at bespise gæsterne. Da Fredericke flyttede til Helsingør fortsatte hun i sine forældres ånd med at være gæstfri og byde både en masse lækkert, hvilket mange i byen nød godt af.

Mange år senere blev den samme adresse lavet om til restaurant, og til ære for den gæstfrihed Madam Sprunck var blevet så kendt for, navngav de restauranten efter hende. Senere flyttede restauranten og overtog Hotel Hamlet, hvor de valgte at tage navnet med.

Tilbage i 2018 blev hotellet igen til Hotel Hamlet, og i foråret 2021 overtog den nuværende ejer hotellet.

Helsingør bliver i mange sammenhænge omtalt som ”Hamlets by” efter den kendte forfatter William Shakespeare skrev stykket ”Hamlet” som foregår på Kronborg Slot. Det er også her inspirationen til hotellets navn oprindeligt er kommet fra.